Tøjet har forskellig modstandsdygtighed over for blod og andre kropsvæsker, afhængig af materialetype, uigennemtrængelighed og slitage. Der er blevet blandet undersøgelser af, om rutinemæssig brug af isolationsdragter reducerer infektionsraten. Nogle undersøgelser har ikke vist nogen fordel. Under patientplejeaktiviteter kan PPE være kontamineret ved kontakt med mikroorganismer, dråber fra patientens kropsvæsker eller aerosoler. De har potentialet til at sprede mikrober fra et sted til et andet. I en undersøgelse var MRSA eller VRE påvist på overalls og/eller handsker hos sundhedspersonale, der deltog i rutinemæssig klinisk pleje, henholdsvis så lavt som 4 % og så højt som 67 %. Mange undersøgelser har fundet ud af, at sygeplejerskers uniformer ofte er forurenede, og at bakterier overføres gennem deres uniformer. I isolationsafdelinger blev Staphylococcus aureus fundet i 12,6 procent af bomuldstøj, 9,2 procent af plastikforklæder og 15 procent af uniformer. Der var en 63 procent chance for, at medicinske arbejderes frakker og uniformer var forurenet med patogene bakterier, og 50 procent af alle prøver var positive for patogene bakterier. Afhængigt af det anvendte materiale i PPE og luftens relative fugtighed, kan virusets persistens variere fra nogle få uger til flere måneder.

I USA bruger omkring 80 procent af hospitalerne engangskjoler og kirurgiske servietter. De er normalt lavet af ikke-vævede syntetiske materialer for at forbedre beskyttelsen mod væskeindtrængning, såsom plastfilm (polypropylen, polyester, polyethylen). Genanvendelige kjoler er mere populære i Europa. De er typisk lavet af 100 % bomuld, 100 % polyester eller polyester/bomuldsblandinger og kemisk færdige for at forbedre beskyttelsen mod væsker. De skal rengøres efter hver brug og bruges typisk til 50 eller flere vask/tørrecyklusser.
















